Johanna TG 326 klar til sommeren

Apr 18, 2016

Johanna 04-2016Sluppen Johanna TG 326 er nu gjort klar til sommeren, efter en vinter, hvor hun har været overdækket og reparationer og vedligeholdelse er gjort af dækket mm.

Sluppen Johanna TG 326, en to-mastret slup, er byens maritime stolthed.

Johanna TG 326 er bygget i Rye i Sussex i syd England i 1884. Sluppens første navn var Oxfordshire og var ejet af John William Haylock i Dulwich i Surrey. I oktober i 1894 blev sluppen solgt til en storreder i Grimsby, Georg Edv. James Moody, men allerede i desember i 1894 blev Oxfordshire solgt til Jákup Dahl, reder og handelsmand i Vágur. Dette var den første slup som Jákup Dahl ejede alene, og den fik navnet Johanna, med kendes bogstaverne TG 326.

Johanna var en del af Jákup Dahl store rederivirksomhed, A/S J. Dahl, som voksede fra 1890 til 1920 til at være en af de største rederi- og handelsvirksomheder på Færøerne.

Sluppen Johanna blev brugt af A/S J. Dahl til fiskeri helt frem til 1972, hvorefter sluppen blev lagt ved kaj i Vágur. Flere af de gamle slupper blev i dette tidsrum sænket ud for de færøske fjorde, og var det også planen i 1980 at sænke Johanna TG 326. Men i sidste øjeblik blev en fond etableret med henblik på at restaurere Johanna i oprindelig stand. Fonden købte i 1981 sluppen for 1 kr. fra A/S J. Dahl.

Johanna blev sidenhen sat på land og efter 8 års restauration blev sluppen søsat i 1988 i den smukke oprindelige stand, som hun blev bygget på i Rye 104 år tidligere.

 

Comments are closed.